Spændende og udfordrende rolle, der forener en teknisk indsigt og dygtige ledelsesmæssige færdigheder!
Vil du være med til at sikre professionalisering og udvikling i grænsefladen mellem produktion og montage på store unikke byggerier, hvor du får det overordnede ledelsesansvar for hele vores montageafdeling?
Hos ETA er vi i en positiv udvikling, hvor vi dagligt møder ind til nye opgaver med stigende kompleksitet og større krav til en bæredygtig stillingtagen. Dette berør alle led i organisationen. Vi har derfor brug for en montagechef, der er i stand til at skabe en tæt kobling fra salg, projektering og produktion ud til montagen i marken. Det er en samarbejdsorienteret rolle, der er i stand til at effektivisere og skabe gode resultater i samråd med virksomhedens øvrige funktioner samt de projektansvarlige.
Vi søger en engageret og handlingsorienteret person, der drives af at holde det store overblik og støtte kollegaer, hvor der er brug for sparring og hjælp med konkrete problemstillinger.
Hvad tilbydes du?
Som Montagechef bliver du ansvarlig for vores afdelinger for Montage og Service i Danmark med en tæt reference til virksomhedens direktører. Du bliver samtidig en del af virksomhedens ledergruppe, hvor du er med til at sætte den overordnede retning og udvikling af virksomhedens strategi. Du vil blive en del af en virksomhed, hvori der hersker et godt arbejdsklima, en høj anciennitet og et stærkt sammenhold.
Du har bl.a. som ansvar at sikre
- Granskning/optimering af løsninger op imod projekteringsteamet
- Montage-og ressourceplanlægning
- Økonomistyring, stade og mdr. rapportering
- Kvalitets- og målstyring
- Reklamationsopfølgning
- Ledelse af montage- og serviceafdeling
- Medarbejderledelse af formænd og ledere
- Håndtering af medarbejderforhold
Du vil arbejde med udgangspunkt i Holstebro, hvor du er med til at sikre den overordnede planlægning og styring af montageafdelingen. Samtidig har du et fokus på vores projekter i hele landet, hvor det må forventes, at du opholder dig på bl.a. Sjælland 2-3 dage pr. 14 dag.
Vi forventer, at du kommer med følgende baggrund:
- Relevant teknisk baggrund fx bygningskonstruktør eller ingeniør – gerne med praktisk erfaring som tømrer
- Gerne 5 års erfaring med afdelingsledelse
- Solid erfaring med aftaleforhold (herunder AB 18)
- Erfaring med entrepriseledelse, tidsplanlægning, projektgennemførsel
- Kompetence- og produktivitetsudvikling
- En vellidt personaleleder
Vi forventer at du har følgende kvalifikationer:
- Du er struktureret og metodisk
- Du er resultat- og handlingsorienteret
- Du er imødekommende, lyttende og forstående
- Du er udadvendt og samarbejdsorienteret
- Du er målrettet, ansvarlig og kvalitetsbevidst
Interesseret?
Kontakt Alex Frisk Herping for mere information om rollen som Montagechef på afh@et.alu.dk eller telefon 4018 9406.
Al henvendelse bliver behandlet fortroligt. Samtaler afholdes løbende. Ansøgningsfrist: 15. januar 2023.
Om Eiler Thomsen Alufacader A/S
Eiler Thomsen Alufacader A/S er en familiedrevet virksomhed med mere end 170 medarbejdere. Vi er en af Danmarks førende facadeentreprenører. Vores udgangspunkt for ethvert samarbejde bunder i et sundt værdisæt, hvor vi tager ansvar for vores del af byggeriet.
Vi løser mangeartede projekter i Danmark og Skandinavien. Vi er ofte med i de helt tidligere faser af byggeriet, hvor vi vejleder vores kunder i det optimale løsningsdesign til deres byggeri.
Vi har en dansk produktion i Holstebro. Det er et vigtigt parameter i at sikre den bedste kvalitet i vores produkter. Vi løser både mindre og unikke projekter for private kunder og har et stort fokus på at bidrage til større såvel komplekse projekter såsom hoteller, universitetsbyggeri og kontorbyggeri.
Vi søger altid at hjælpe vores kunder, så de kvalitetsmæssigt får den bedste løsning. Dét understøtter et mere bæredygtigt byggeri, der har en lang levetid til glæde for mennesker i mange generationer.