Origio

Origio A/S hed tidligere Medicult og er specialist i ART, hvilket er en forkortelse for Assisted Reproductive Technologies. Varelageret består således af teknologisk udstyr og farmakologisk tilbehør, der kan hjælpe mennesker med at få børn. I en årrække har Origio boet i Jyllinge, men senere års ekspansion, inklusive opkøb af internationale produktfamilier som MidAtlantic Devices og Humagen Pipets, skabte pladskrav, der ikke kunne indfries inden for eksisterende rammer.

Den praktiske gennemførelse af projektet fra NNE Pharma­plan blev organiseret i fem storentrepriser: råhus, facader, teknik, lukning og aptering. Råhuset er udført med betonelementer med bærende facader og en afsluttende finish af en skinnende hvid Polaris marmor i plader med modulmål 60×120 cm, brudt i Grækenland.

Billeder fra projektet