Brænder du for entreprenørskab, arkitektur og tekniske løsninger? Så er et job som projektchef hos en af Danmarks ledende facadeentreprenører noget for dig.

Som projektchef hos Eiler Thomsen Alufacader A/S får du en unik mulighed for at arbejde med projektledelse og projekteringsdesign på markante byggerier i Danmark.

Netop facadeprojekterne på landets store byggerier er det vi ser og opfatter som en stor del af arkitekturen og bygningens endelige udtryk. Derfor vil du som projektchef være med til at omsætte arkitekternes visioner til det faktiske design, der kan realiseres på byggepladserne.

Der er tale om en meget alsidig rolle, hvor du kan udvikle dine talenter inden for både projektstyring og lederskab såvel bygningsteknik og design.

Hvad tilbydes du?

For den rette kandidat tilbydes et spændende og ansvarsfuldt job, hvor du kommer til at drive udviklingen og gennemførsel af markante facadeprojekter. Du får en tværgående rolle i vores organisation. Du vil stå for den daglige kundekontakt og projektstyring. Du har samtidig ansvar for at drive dine teams såvel samspillet fra salg til projekteringsarbejde ud til produktionen og montagen. Således er du med hele vejen fra projektopstart til den sidste detalje på bygningen er i mål.

Du har bl.a. som ansvar at sikre

  • Ansvarlig for kunderelationen
  • Sikre effektiv projektoverdragelse og kommunikation på tværs af værdikæden
  • Overordnet ansvarlig for egen projektering
  • Samlet planlægning fra projektering til montage
  • Effektiv styring og risikohåndtering
  • Sagsøkonomistyring
  • Fokus på kvalitet, AM og bæredygtighedskrav
  • Målrettet teamledelse og motivation i dit team
  • Tæt koordinering og rapportering med ledelsen

Hvad forventer vi af dig?

Vi søger en projektchef, der kan varetag ansvaret for, at projektet gennemføres inden for de aftalte rammer, og at leverancerne leveres til aftalt kvalitet og tid. Som Projektchef skal du sikre fremdriften i projektet og sørge for, at ledelsen til enhver tid har et passende og retvisende beslutningsgrundlag. Som projektchef trives du i et miljø med mange bolde i luften, og kan lide at træffe beslutninger.

Vi forventer, at du kommer med følgende baggrund:

  • Bygningskonstruktør eller bygningsingeniør (diplomingeniør eller civilingeniør)
  • Erfaring fra tegnestue og/eller entreprenørselskab
  • Erfaring med AutoCad, Revit og/eller andre tegningsprogrammer (herunder Logikal)
  • Erfaring med projekt- og projekteringsledelse
    • Vi forventer at du har følgende kvalifikationer:

      • Erfaring med økonomistyring
      • Erfaring med Kundehåndtering og samarbejde
      • Du har kendskab til Bygningsfysik generelt og/eller med Alufacader
      • Du er mål- og resultatorienteret
      • Du er kvalitetsbevidst og vedholdende
      • Du er imødekommende, lyttende og forstående

    Interesseret?

    Kontakt projektdirektør Torben Baden for mere information om rollen som projektleder på tob@et-alu.dk eller telefon 4226 2533.

    Ansøgning, CV samt bilag indsendes på Jobindex via knappen ”Ansøg”. Samtaler afholdes løbende.

    Al henvendelse bliver behandlet fortroligt.

    Ansøgningsfrist:

    08. oktober 2023

    Arbejdssted:

    Baldersbækvej 28, 2635 Ishøj og/eller

    Ivar Lundgaards Vej 25, 7500 Holstebro

    Om Eiler Thomsen Alufacader A/S

    Eiler Thomsen Alufacader A/S er en familiedrevet virksomhed med mere end 170 medarbejdere. Vi er en af Danmarks førende facadeentreprenører. Vores udgangspunkt for ethvert samarbejde bunder i et sundt værdisæt, hvor vi tager ansvar for vores del af byggeriet.

    Vi løser mangeartede projekter i Danmark og Skandinavien. Vi er ofte med i de helt tidligere faser af byggeriet, hvor vi vejleder vores kunder i det optimale løsningsdesign til deres byggeri.

    Vi har en dansk produktion i Holstebro. Det er et vigtigt parameter i at sikre den bedste kvalitet i vores produkter. Vi løser både mindre og unikke projekter for private kunder og har et stort fokus på at bidrage til større såvel komplekse projekter såsom hoteller, universitetsbyggeri og kontorbyggeri.

    Vi søger altid at hjælpe vores kunder, så de kvalitetsmæssigt får den bedste løsning. Dét understøtter et mere bæredygtigt byggeri, der er har en lang levetid til glæde for mennesker i mange generationer.